Eventyrland

Jeg er lige kommet hjem fra biografen efter at have set Alice i eventyrland. Filmen har fine 3D effekter og er spændende, men jeg må nu sige at jeg bedre kan lide den originale bog... men sådan er det jo (næsten) altid, er det ikke?

Her er det blevet forår, hvilket også er helt eventyrligt. Det er virkelig dejligt...temperaturer mellem 16 og 18C har vi haft de sidste dage og med lidt sol føles det altså bare skønt.

Weekeden er gået eventyrligt hurtigt, med mange praktiske ting, samt lidt arbejde og en masse hollandsk... så der er ikke rigtig de store epokegørende ting at berette herfra ellers (udover spændende grammatikalske regler om pronomener og foreløbige subjekter... der er så lidt mindre eventyr over det, kan man sige).

Leiden

I lørdags var jeg i Leiden, så hermed lige et par enkelte billeder og kommentarer. Leiden er en typisk hollandsk by, med mange kanaler og huse i stil med hvad man forventer. Som det ses på de første to billeder er der også flere møller i byen - kort sagt det lever helt op til turist billedet af Holland (og i området omkring Leiden vil den i løbet af kort tid være mange tulipaner og tulipanmarker, da disse også i vid udstrækning befinder sig i denne del af landet). De to efterfølgende billeder viser lidt kanaler og et par gamle både, der lå i en af dem. På det femte billede ses et gammelt fæstningsværk fra ca 1150 kaldet Burcht. Oppe fra det er der fin udsigt over byen som det kan ses på det sidste billede.

Jeg besøgte også museet 'Rijksmuseum van Oudheden', et sted med gamle sager bl.a. en stor ægyptisk samling, romersk samling og en græsk samling. Jeg synes den ægyptiske var mest fascinerende, og jeg nød at se bl.a. et lille tempel, et gravkammer, mumier, en mumificeret krokodille og en alkymistisk foreskrift (guld fra jern) skrevet med hieroglyffer.

Noordwijkerhout

I denne uge har jeg været på konference i Noordwijkerhout (5 km fra havet, ikke så forfærdelig langt fra Leiden). Jeg var nede på stranden en enkelt gang, som det ses på billederne. Jeg havde ikke mit kamera med, så det blev kun til et par enkelte billeder på mobilen på vej derned, men på det første billede kan man vist lige ane havet i baggrunden. Det var en frisk gåtur, men vejret var strålende, så jeg valgte at bruge en frokostpause på at gå derned. Konferencen blev holdt på det samme hotel som vi boede på - hvilket jo på sin vis er let med omvendt betyder at der er dage hvor man ikke kommer udenfor en dør. Programmet var intensivt og der var mange foredrag om vidt forskellige emner. Vi var cirka 500 deltagere. Til trods for det egentlig er en national kemi konference kom der mennesker rejsende fra mange forskellige lande f.eks. Rusland, Iran, USA, og af nærmere lande Tyskland og Belgien. Aftenerne var hyggelige, med rig lejlighed til at få snakket med kollegaer. Det er nu rart at være hjemme og at det er blevet weekend, så der er mulighed for at få hvilet ud.

Sne i Sorø

Denne gang et par billeder fra det danske vintervejr, skønt de fleste af jer der læser det, nok har haft mere end rigeligt med mulighed for selv at studere det. Det første billede viser sneen i Fjenneslev, mens de andre billeder er fra en tur til Sorø sidste weekend. mere specifikt ses Klosterporten, Sorø klosterkirke og Sorø Akademi på de tre følgende billeder. De to sidste billeder er fra akademihaven, hvor det ses at Sorø sø er frosset (hvis man ved der er en sø, ellers er det vanskeligt, da isen med sne på jo lidt ligner landfast grund) og på det sidste ses Ingemanns ø, som jeg for første gang nogensinde var ude på, da isen var rigelig tyk til at gå på. Det var spændende at prøve.

Academiegebouw og phd forsvar i Utrecht

I dag har jeg igen været til en af mine kollegaers phd forsvar. Jeg fortæller altid mange af jer at jeg skal 'helt ind til byen' når den slags sker, til en gammel statelig bygning i centrum, så nu tænker jeg at det må være på tide med et par billeder af huset udefra og en beskrivelse af hvordan det hele løber af stablen. Bygningen, Academiegebouw, ligger på pladsen ved domkirken og kan således ikke have en mere central beliggenhed end den har. Alle forsvar finder sted i en gammel sal inde i bygningen, hvor der hænger maleriet af gamle professorer på alle væggene. Phd forsvar her ved Utrecht Universitet er meget anderledes end vi kender dem fra Danmark. Selve forsvaret varer præcis 45 minutter, hverken mere eller mindre. Tiden bliver styret af en dame i kappe, der kommer ind og banker i gulvet med en raslende stav når tiden er gået, og forsvaret stopper umiddelbart evt midt i et spørgsmål eller svar. Lokalets indretning minder mest af alt om en retsal. Den phd studerende står med ryggen til publikum med front mod komissionen der vurderer arbejdet og stiller spørgsmål. Den studerende er ledsaget af to venner/familiemedlemer (pænt tøj er et absolut must her, smoking bedst), der står bag den studerende under hele forsvaret. Bedømmelsesudvalget består af rektor og en række professorer (typisk måske 8 mennesker) fra ind- og udland og eventuelt en person fra et relevant industriforetagende. Professorerne er iført sorte kapper og hatte, medens øvrige medlemmer af udvalget er almindelig velklædte. De kommer alle gående ind og ud i optog og alle tilstedværende står følgelig op under dette, og sætter sig først når rektor banker i bordet med en hammer. Den studerende holder intet foredrag eller præsenterer sit arbejde - det er udelukkende en overhøring. Og tiden taget i betragtning er det en behersket mængde spørgsmål der kan blive stillet, og ganske få spørgsmål den enkelte opponent om man så må sige har til sin rådighed. Efter foresvaret trækker bedømmelsesudvalget sig tilbage og vurderer arbejdet, og kommer så tilbage i optog igen. Rektor meddeler så om doktorgraden er opnået, og hovedvejlederen (ens professor) overrækker diplomet (i parantes bemærket kan det således konkluderes, at det ikke tager et halvt år her, før man får diplomet) med flot segl og i et fint rør, gratulerer og holder en kort tale. Bagefter er der typisk reception i en stor sal i huset og derpå er det tid til at cykle tilbage på arbejde og fortsætte arbejdet....

Haag

Haag er en dejlig by, efter min opfattelse ihvertfald, og et besøg der, kan varmt anbefales. Jeg har været der flere gange, og billederne er udvalgt lidt tilfældigt her, så hvis nogen skulle undre sig over årstidernes skiften, er det ikke fordi sæsonerne variererer voldsomt lokalt i byen, men blot et resultat af alle de akkumulerede billeder gennem besøgene der, og min udvælgelsesproces. Haag rummer mange seværdigheder og en hyggelig bymidte. På det første billede ses fredspaladset og den internationale domstol (billede 1). Udenfor brænder verdens fredsflamme (billede 2 ). Rundt om flammerne er der en sten fra alle lande, inklusiv en strandstenslignende sag fra Danmark (billede 3). Det 4 billede viser palads Noordeinde, der er dronning Beatrix's arbejdsplads. Det ligger i en gade med mange specielle, dyre butikker (ikke lige stedet hvor jeg går på shopping). Det 5 billede viser et monoment fra anden verdenskrig, placeret i en hyggelig park. Det 6. billede viser Binnenhof, Nederlandenes regeringsbygninger ligger der. De to sidste billeder viser et par af byens musseer: Mauritshuis, hvor bla. 'Pigen med perleøreringene' (Jan Vermeer) hænger sammen med malerier af blandt andet Rembrandt og Eschers musseum, der naturligvis er en fryd for en hver matematiker med symmetrier og optiske illusioner. Eschers musseum er i øvrigt en oplevelse i mere end een henseende, tingene der foregår på en lettere speciel måde, der kan tage pusten for selv matematikere i flok ;-)

Sikkerhed -cykelhjelm, nøgler, vandskader og lidt kemi

Nu sidder jeg i en voldsom haglbyge, så vinteren er tydeligvis ikke forbi. At åbne vinduet for at betragte vejret var tydeligvis ikke smart, haglene kom forbløffende langt ind i min lejlighed i et overraskende stort antal…. Fascinerende! Heldigvis er de da så store, at det er let at samle sammen på dem og få tørret lidt op. Det lykkedes mig tilmed at undgå at blive ramt af disse flyvende objekter, og med lukkede vinduer er jeg i sikkerhed igen antages. Jeg har ellers haft en mindre vandskade oppefra om man så må sige i ugens løb. Det var høj-dramatisk at vågne op til. Heldigvis ser det ud til at problemet er løst nu, og ingen af mine ting druknede, da det heldigvis var over ved døren/køkkennichen at vandet kom ned fra loftet. Det var dog ikke så optimalt med vand i stikkontakterne og de elektriske installationer, men det øger naturligvis spændingen i tilværelsen signifikant.

Jeg har fået repareret min cykel i dag, så nu kan den bremse igen (ikke dårligt, ikke spor dårligt). Ved sammen lejlighed har jeg købt en cykelhjelm. Cykelhjelme er ikke spor brugt her, faktisk er det nærmest så u-trendy som noget kan blive. Selv de fleste børn kører uden, så på den front er Holland altså bagud i forhold til Danmark. Men nu går jeg så mod strømmen og er trendsætter ;-) …eller noget…. Jeg er kommet til den konklusion at det nok er snedigt (det tog næsten heller ingen tid…. kun et år), men nu er jeg da tilbage på samme sikkerhedsniveau mht. det som jeg var i Danmark. Det er nu lidt sjovt, at der er så stor en forskel på cykelhjelmfeltet mellem DK og NL. Underligt.

Jeg vil blive i de underlige baner, lidt endnu… og skrive om nøgler til kosteskabe. Hvem havde nu set det komme? Jeg mener, der er så mange ting man kunne skrive om, men ’standart’nøgler til kosteskabe er jo ikke det, der først falder en ind at skrive om på en blog under normale omstændigheder. Det viser sig imidlertid at nøglerne til vores kosteskabe her i huset er en ganske subtil affære. Et par af mine kollegaer boer i samme hus som mig, og en af disse har været så uheldig at tabe nøglen til sit kosteskab (hvorfor hun så har gået rundt med nøglen, er så lidt en gåde, jeg mener min nøgle befinder sig typisk i låsen på dette famøse skab, da det er sjældent jeg frygter nogen render med min støvsuger). Hun kontaktede så boligudlejningsselskab for at høre om hun kunne få/købe en ny. Dette lod sig imidlertid ikke gøre, da nummeret på nøglen står inde jo skabet (meget snedigt?!) – og uden nummer, ingen nøgle. Jeg så ikke det store problem, jeg mener, nøglen ser umiddelbart ud til at være en total standart nøgle ligesom nøgler til badeværelser, døre inde i lejligheder etc. Så jeg foreslog hende at hun lånte min nøgle og åbnede sit skab med. Dette forekom jo en glimrende ide så begejstringen var stor, men ak glæden var kort, det forholder sig vitterligt sådan at nøglerne til kosteskabene er forskellige. Dette giver jo uhyre god mening, når man tænker tilbage på da jeg først kom til Utrecht og boede to måneder med den mexicanske pige – det var nøglerne til vores værelser den samme, og ikke nok med det, men det samme til alle værelser i alle husene på den vej?!?! Logikken er svær for mig at følge. Men her er sikkerheden (præcis som sikkerheden for mine bremser og min cykelhjelm) altså skærpet gevaldigt for støvsuger, kost og tørrestativ. Faktisk viser det sig at kosteskabet er safe-box.

Laboratoriesikkerhed er et emne jeg vil undlade at komme ind på her… ellers bliver mine skriverier blot alt for lange, og jeg har jo for længe siden skrevet at min blog vil rumme meget lidt af arbejdsrelaterede emner. Hvad jeg derimod vil nævne, at jeg har fået et flot periodisk-system-badeforhæng i fødselsdagsgave, så nu har jeg mulighed for at øver lidt kemisk viden selv i badet. Sejt ikke? Jeg er sikker på alle kemiske læsere kan se det, måske lidt mere usikkert hvad ikke-kemikere synes ;-)