I denne uge har jeg været på konference i Noordwijkerhout (5 km fra havet, ikke så forfærdelig langt fra Leiden). Jeg var nede på stranden en enkelt gang, som det ses på billederne. Jeg havde ikke mit kamera med, så det blev kun til et par enkelte billeder på mobilen på vej derned, men på det første billede kan man vist lige ane havet i baggrunden. Det var en frisk gåtur, men vejret var strålende, så jeg valgte at bruge en frokostpause på at gå derned. Konferencen blev holdt på det samme hotel som vi boede på - hvilket jo på sin vis er let med omvendt betyder at der er dage hvor man ikke kommer udenfor en dør. Programmet var intensivt og der var mange foredrag om vidt forskellige emner. Vi var cirka 500 deltagere. Til trods for det egentlig er en national kemi konference kom der mennesker rejsende fra mange forskellige lande f.eks. Rusland, Iran, USA, og af nærmere lande Tyskland og Belgien. Aftenerne var hyggelige, med rig lejlighed til at få snakket med kollegaer. Det er nu rart at være hjemme og at det er blevet weekend, så der er mulighed for at få hvilet ud.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar