søndag den 31. maj 2009

Mount Athos
















'Konference'turen gik til Mount Athos (50 km lang klippehalvø), og var en bådtur. Som jeg allerede har nævnt før har jeg en vis skræk for bådture efter konferencen i Finland sidste år, og jeg burde virkelig tage ved lære af mine erfaringer. Denne tur kom til at minde om Finlandsturen i uhyggelig grad. Turen varede 7 timer - først 2 timers buskørsel til en båd, vi gik direkte over i (billede 1) uden nogen mulighed for at gå lidt eller noget, og så sejlede vi 1½ time ud for at se Mount Athos på 500 m afstand for derpå at sejle tilbage 1½ time og løbe direkte over i en bus hvor vi tilbragte de næste 2 timer. Der var ingen landgang, ingen mulighed for at komme tættere på end de 500 m fra kysten, da kvinder er forment adgang tættere på (og har været det i 1000 år). Så der sad vi så og sejlede frem og tilbage (for meddeltagere i Finland, der læser dette, kan jeg kun sige, at jeg var tæt på at savne den korte landgang på den mikroskopiske ø og fiskesuppen - tro det eller lad være).
Mount Athos ses på det andet billede, og er et helligt bjerg. Allerede i antikken spillede bjerget en rolle i forbindelse med de græske guder - der er flere versioner af historier her, men de omhandler i store træk at giganten Athos udfordrede Poseidon ved at kaste en sten (= bjerget) efter ham. I den tidlige kristendom kom bjerget også til at spille en central rolle. Legenden fortæller at Jomfru Maria og evangelisten Johannes havnede der, da deres skib blev blæst ud af kurs på en rejse til Cypern, og ved den lejlighed blev bjerget velsignet og helligt. Den dag i dag er bjerget at betragte som helligt og udgør en selvstændig klosterlig stat (Autonomous Monastic State of the Holy Mountain) som juridisk er underlagt patirakatet i Konstantinobel. For at besøge stedet (hvis man er mand, ellers kan man glemme alt om det) skal man søge visum.
Langs bjerget ligger 20 klostre, befolket af munke primært fra den græsk-ortodokse kirke (et enkelt russisk, serbisk og bulgarsk kloster er også at finde der). Billede nummer 3 giver et indtryk af hvordan klostrene ligger tæt (der ses to) på bjerget der leder op mod Mount Athos. De sidste to billeder er zoomed lidt ind på et par udvalgte klostre - jeg har i sagens natur et hav af billeder af de forskellige klostre og kirker efter at have sejlet forbi dem i tre timer, men ville blot vise et par enkelte her. Klostrene rummer et utal af skatte i form af kunst, ikoner, relikvier, bøger (bl.a. den ældste bevarede bibel i verden) og meget mere. En del ting er gået tabt i årenes løb, da klostrene er blevet hærget af pirater, røvere og banditer, krig og brand gennem tiderne.
Det var interessant at se, men på lidt tættere hold eller evt med muligheden for at bevæge sig for eksempel bare lidt i havnebyen vi sejlede fra, ville have været ganske rart!!

Halløj på badehotellet














































Som jeg skrev i går, blev kursuset afholdt på badehotel, der kunne være taget direkte ud af hvilken som helst feriereklame for sol og strand i Grækenland. Vejret var også idealt som 'ferievejr', vejrudsigten lå på 30-35C og sol. På det første billede ses udsigten fra min altan over lystbådehavnen. Det var muligt at leje både der, hvis man havde lyst og var på ferie og ikke på kursus (og råd, en ikke uvæsentlig detalje her - alt var meget dyrt).
Det andet billede viser stranden, med en spændende lille ø i baggrunden. Vi kom dog frem til den konklusion at øen var for langt væk til at det var helt tilrådeligt at forsøge at svømme derud, uden at kende til strømforhold og til populationen af hajer i området. På billede 3 og 4 ses udsigten fra selve den del af badestranden der lå lige klods op og ned af hotellet. Min længste svømmetur gik over til olivenlunden der ses på billede 4. Det var en noget længere tur end forventet, hvilket også gave os anledning til at fastlå endeligt at øen var alt for langt væk, afstande kan snyde så grusomt når det er over vand. Men svømmeturen til olivenlunden var ganske rar, bortset fra det problematiske i at krydse havnemundingen til den tidligere viste lystbådehavn. Det lykkedes dog at komme sikker over denne hindring, og problem nummer 2 opstod først da vi skulle i land over på den anden side. Det var klipper og sten med hårde, skarpe kanter og ikke rigtig noget der lignede strand. Naturen der var ikke helt egnet til landgang, men vi trodsede det, og kunne da sidde og hvile lidt i solen inden tilbageturen (der i øvrigt var væsentlig lettere, da vi have valgt at svømme mod vind og bølger på udturen). Da vi skulle tilbage mødte vi i øvrigt en hel stime små fisk, og andre dage på stranden (især hvis man gik derned om morgenen inden morgenmaden, hvor der ikke var folk endnu) var der ganske store fisk få meter fra stranden.
På billede 5 og 6 ses udsnit af svømmepøl ved hotel - der var flere, og det var svært at få et billede der viser det hele, men som det forhåbentlig fremgår på de to billeder, var det ganse hyggelige steder, med palmer, små klipper der løb vand ned af som minivandfald osv osv. Jeg var kun dernede at svømme en gang, resten af mine badeture fandt sted på 'åbent hav'.
Det syvende billede viser solnedgangen, set fra en balkon på restaurenten, det var overordentlig smukke solnedgange over havet hver aften, og et par aftener var vi nede på stranden og nyde det.
Så som det fremgår af ovenstående, var der rig lejlighede for at bade, solbade, og hvad man ellers havde lyst til - det var bare et spørgsmål om at få det passet ind mellem foredrag, diskussioner etc.

lørdag den 30. maj 2009

Badehotel












































Selve arrangementet i Grækenland fandt sted på et 5 stjernet hotel 100 km fra Thessaloniki, i INTETHEDEN (her er det, at jeg godt kan begynde at føle mig rastløs meget hurtigt, så rart at der var gode foredrag at høre...). Hotellet var, som man kan forvente ganske fint, restaurenten bød på overdådige buffeter, og der var fin badestrand, svimming poolS, golfbane, tennis, lystbådehavn, helikopterlandingsbane.... smukke omgivelser bestemt.... men ikke noget i retning af by, historiske ting eller den slags. Helt og aldeles badehotel, primært befolket af tyskere og nyrige russere. Ganske rare muligheder for at svømme og nyde solen i pauserne... det var ikke alle, der helt kunne skelne hvad der var fritid og kursus i de opgivelser, hvilket måske så er knap så optimalt og en ulempe ved at vælge sådan et sted som kursuscenter...

Grækenland

































Så er jeg tilbage fra det varme og solrige Grækenland. Desværre fik jeg ikke set så meget af landet, da vi var på konferencehotel hele tiden - pånær en enkelt konferencetur. Jeg vil vende tilbage til det senere, såvel hotel som turen. Dette er blot de første par billede af landet- de fleste er taget gennem vindue på kørende bus, så kvaliteten er ikke helt i top. Synes dog at jeg ville vise lidt andet end badehotellet.

torsdag den 21. maj 2009

Utrecht -østlig del






















Tilføj billede






Som nævnt i mit indlæg om rosenhaven, var jeg ude og gå en lang tur i byen, uden for selve centrum af Utrecht, men ikke så forfærdeligt langt fra. Jeg vil lige vise et par gadebilleder fra et sådan ’yderområde’ af byen. De to første billeder er gadebilleder, for at give et indtryk af det, og det tredje er en fin rose jeg ikke kunne lade være at fotografere. Og tilsvarende er det fjerde af nogle gule valmuer, der forsøger at overleve cykelparkeringerne af de uendelig (dog ikke i matematisk forstand…) mange cykler, der er her i byen. På det femte billede ses en lille kanal ude i dette område… anderledes end kanalerne inde i byerne, men ganske hyggelig. Det sjette billede viser det grønne område mellem kørebanerne på en vej – med små statuer og træer. Det syvende billede er af et meget specielt motiv- i hvert fald ret alternativt. For det første er husene i forskellige planer, for det andet den absurde mængde af purløg i frø (?!), der gror på det flade tag af det ene hus – det er da anderledes, må man sige.

Jeg fandt et dejligt is-sted på min tur. Jeg har tit gået forbi og set en stor mængde mennesker myldre ind og ud for at købe italiensk is af talrige kombinationer og typer. Men foreløbig har jeg modstået fristelsen… indtil i dag. Da bagerne har lukket og jeg derfor ikke kunne få kage til kaffen, virkede det jo et strålende alternativ – og var det også. Det er ubestridt det bedste sted at købe is her i Utrecht jeg har været foreløbig – så det er jo en af den slags ting, der kan blive frygtelig vanedannende og farligt…..

Rosenhave




























I dag har jeg været ude på en lang gåtur i den østlige del af byen. Der ligger en lille rosen-’park/have’, så i dag er der lige et par billeder af stedet og roser, skønt det stadig er lidt vel tidligt på sæsonen. Jeg var også forbi en enkelt gang i det efterår jeg var her i Utrecht, men da var det så sent på året, at det hele næsten var afblomstret. Jeg må prøve igen lidt senere, når det bliver sommer og se om det skulle kunne lykkes at komme mens den står i fuldt flor.

På vejen hjem kom jeg forbi en kanal hvor et blishønepar havde travlt med at passe og fodre deres unger. På det nederste billede ses fodringsprocessen og reden hvor en enkelt unge foretrak at blive siddende frem for at svømme i kanalen med resten af familien. [forresten... for dem, der ikke har været pilfingrede nok til selv at opdage det..., og som ønsker at se billederne større, bør jeg nævne, at man ved at klikke/dobbeltklikke på dem, kan få dem i stort format]

lørdag den 16. maj 2009

Genova





































Genova er en lidt speciel by – på en måde ligger den ganske idyllisk på et lille bjerg og samtidig ned til havet. Husene er i forskellige farver og er fordelt i mange små -og endnu mindre- gyder. I sig selv burde det jo være hyggeligt, men på et eller andet plan virker der lidt ’utrygt’ og vi blev også advaret om flere steder hvor man helst ikke skulle komme, og da slet ikke efter mørkets frembrud. Vi var flere der talte sammen om, at det egentlig ikke var rart at gå alene rundt i byen. Normalt er jeg vant til at traske rundt overalt uden at gøre mig de store bekymringer derover, så når det begynder at genere mig, er det altså ikke helt rart…vil jeg vove at påstå. Det gør jo forholdene lidt mindre charmerende, og det er ikke en by jeg vil anbefale som rejsemål – der er så mange andre dejlige steder i Italien, der er langt mere tiltrækkende. Men hvis vi ser bort fra de sikkerhedsmæssige aspekter, var der da lidt at se på. På det første billede ses en del af bymuren, der kun er delvist bevaret - og en masse scootere. På det andet og tredie billede ses henholdsvis en statue af Christoffer Columbus og det hus han har boet i – han er den lokale helt, i sagens natur (belysningen af statuen er ikke så god på billedet, det var ved at blive for sent på turen, er jeg bange for). På det fjerdje billede ses byens berømte katedral, San Lorenzo, der var lidt svært at komme til at fotografere, da bygningen er stor og ligger på en ret lille plads. Indefra er jeg ikke så imponeret, den virker lidt dyster og mørk – men udefra set er den fin. Det femte billede viser en af byens berømte pladser, hvor opera, et palas og et springvand er placeret ved. Det sidste billede viser så en af de små gader i byen – end ikke en af de rigtig små gyder, men dog en lille vej. Det må vist være det fra Italiens turen jeg vil berette – nu fik jeg gjort det noget hurtigere, end jeg havde troet (til gengæld har jeg ikke været så flink til at arbejde mig gennem mine mails, som det var meningen jeg skulle have været i dag) – så jeg havde vist ikke behøvet dele det over i små dele. Men sådan blev det så denne gang.

Portofino






























Konferenceturen i Genova var som før nævnt en bådtur af fem timers varighed, og det er jo noget der kan få de fleste til at tænke sig om to gange (i hvert fald hvis man har prøvet en konferencebådtur før). Turens mål var en ganske lille havneby, Portofino (det første billede). På det andet billede ses udsigten fra havnekanten i Portofino - meget fin udsigt, og det er vist ikke et helt billigst sted at bo, kunne vi forstå på de 'lokale' kemikere fra universitetet i Genova. Som det ses på billederne, er der små bjerge med klipper helt ud til havet i denne del af Italien, så naturmæssigt er der ganske smukt at sejle dertil (det tredie billede). Vi havde tid til at gå op og se fyrtårnet (det fjerde billede) og en af byens to små kirker (der ikke var helt triviel at finde vej til op ad det lille bjerg, da der ikke var skiltet, men vi klarede den på vejen ned, hvor vi ellers næsten havde opgivet håbet). Udsigten fra fyrtårnet inklusiv et flot 4-masters skib ses på det sidste billede.

Konference i Italien





































Så er jeg vendt tilbage fra en uge i Italien, mere specifikt i Genova. Der blev holdt en konference i syre-base katalyse som jeg deltog i sammen med en anden fra min gruppe. Det var en lille konference med omkring 200 deltager men programmet var ret intensivt og jeg var praktisk talt til alle foredrag, så der var ikke meget fritid. Vejret var fint 25-27C og ingen regn overhovedet – sol og af og til let skyet. En eftermiddag/aften var der organiseret en fem timer lang bådtur (som jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle tage med på eller ej – jeg har små dårlige minder om mange konferencebådture, hvis jeg siger FINLAND er der nok nogle læsere der husker en grum begivenhed….), men jeg tog af sted og det var faktisk godt. En aften efter programmet var slut var jeg ude på en lang gåtur i bymidten og se lidt seværdigheder, men ellers befandt jeg mig primært på loftet i det ’pakhus’ ved havnen konferencen blev holdt i og på mit hotelværelse. I dag har jeg sat et par billeder ind fra havneområdet , hvor man kan få et indtryk af havnen og byen fra vandsiden. På det tredie billede ses konferencebygningerne – de to lange gule pakhuse. Det fjerde billede er af et skib, der vist skal minde en om Christoffer Colombus (der kommer fra Genova). På det femte billede ses nationalretten fra Genova. Den er … grøn, kan man sige… Generelt har jeg smagt bedre mad i Italien end de var i stand til at byde på i Genova – det lader ikke til at være det bedste madområde i landet. Maden var okay, men så ikke mere end det, jeg tror faktisk næsten, at jeg selv kan konkurrere madlavningsmæssigt, så det er jo skuffende. Det mest positive jeg kan sige er at jeg en dag fik en ganske god tiramisu, generelt mange glimrende is og at espressoen vi fik i kaffepauserne til konferencen var umådelig god. Så søde sager og desserter levede op til forventningerne. Ved lejlighed vil jeg se, om jeg ikke kan få udvalgt lidt billeder fra min sightseeing og få skrevet lidt på blokken, men dette er en begyndelse i hvert fald.