Nå, nu begynder der at komme kække kommentarer om højden over havets overflade jeg befinder mig i. Så jeg må jo straks gå i forsvarsposition på flere fronter. For det første ved jeg da gerne pointere at jeg i Utrecht faktisk befinder mig på den ”gode side” af vandspejlet over havets overflade her, så der er ingen umiddelbar fare for oversvømmelse og drukning her (hvis man da lader være med at falde i kanalerne). For det andet vil jeg pointere at jeg ingenlunde befinder mig i ”Holland” (en sådan påstand ville folk her i Utrecht ikke blive glade for at høre). Nederlandene består af 12 provinser (heriblandt Nord-Holland og Syd-Holland), men ja altså også ti andre. Byen Utrecht ligger i provinsen Utrecht…og dermed i særdeleshed ikke i Holland ;-) Så summa summarum har vi ikke større problemer med at måle højden på ting, end man har i f.eks. Danmark, hvor at vælge et helt tilfældigt eksempel. Men naturligvis må man jo definere et nulpunkt, og mon ikke man generelt gør det ved jordens overflade;-) Nu hvor jeg forhåbentlig har overbevist alle om at kirketårnet kan måles, og faktisk er 112 m højt (fra bund til top) kan jeg jo passende fortælle lidt videre om hvad jeg laver. Jeg var inde i centrum igen i dag og gå en lang tur. Ganske tæt på tårnet, ved udgangen fra den gamle klostergård (se billede) findes glimrende bevis for at jeg ikke er den første dansker i landet. Faktisk står her en kopi af en Harald Blåtands Jyllinge runesten (se billede) der kan relateres til de danske vikinger Roriks og hans bror Haralds tilstedeværelse her (altså ikke NU, men tidligere). Vikingerne hærgede Dorestad, en vigtig by på det tidspunkt, beliggende i provinsen Utrecht. Bevæger man sig 100 m væk fra runestenen støder man på et mindesmærke (se det sidste billede), der markerer hvor romerrigets nordlige grænse gik til (det har været barske tider med både folk fra romerriget og vikinger, så jeg er sikker på at lokalbefolkningen også kan lære at håndtere mig, når de er vant til alt det andet).
Grunden til at jeg siger ”lære at håndtere mig” leder hen på ugens genvordigheder på kommunekontorer etc. Jeg havde jo stadig ikke modtaget mit personnummer, og følte at tiden var inde til at prøve at gøre noget ved det. Det var et meget heldigt træk, for der var intet sket i sagen. Min bunke med papirer lå bare og lå, men blev da heldigvis fundet efter en lidt nervepirrende uro, hvor alt tydede på de var bortkommet. Nu tror jeg dog at der er håb om, at jeg modtager de vigtige papirer indenfor en overskuelig tid. Samtidig var en af damerne på kommunen så venlig at hun skrev mit personnummer ned på en lap papir, så nu har jeg påbegyndt de nødvendige manøvrer med bank, sygeforsikring etc. Der er dog visse ting jeg ikke kan gøre før jeg modtager det officielle brev med nummeret i, så jeg venter i og for sig stadig – dog er det rart at ane et minimum af progression.
Det er også lykkedes at finde et hollandsk kursus, tror jeg. Det starter allerede i ugen vi går ind i – eller også har det hele tiden været i gang, det er så lidt uvist. Nu har jeg i hvert fald talt med såvel hendes der organiserer kurserne og læreren og fået lov at springe på holdet. Der er så lige lidt øvelser etc. Der skal læses op inden, så jeg får en travl dag med det i morgen og måske et par travle aftener. Det bliver meget rart at komme i gang med noget systematisk undervisning, og måske en god måde at lære nye mennesker at kende på, hvis det er en lille gruppe.
Efter 2 dage med permanent øsregn (og så meget vind at paraplyen naturligvis ikke kunne bruges, således at man blev gennemblødt hver gang man gik ud), er det blevet tørvejr. Det meste af dagen i dag har det dog været gråt og skyet, men dog med enkelte glimt af solen. Uanset hvad er det da rart at det ikke regner, det gør det noget mere tillokkende at komme ud og se lidt og få lidt frisk luft.

RUNESTENS KOPI AF JELLINGSTENEN !!!
SvarSlet----------------------------
Harald Blåtand er ikke kendt for sine krigstogter til Holland, og en ægte runesten i Utrech ville være mere end en sensation !!! Derfor googlede jeg runestenen, som for det meste påstås at være en kopi af Jellingstenen.
PS. Denne BLOG var tophit ved første googling.
- Mvh Steen Ahrenkiel.
Yes, jeg ved stenen er en kopi, en gave fra Danmark til Utrecht, nogle år tilbage...ikke så forfærdelig længe siden, hvis jeg husker rigtigt. Jeg erkender, at det ikke var klart ud fra det jeg skrev, at der er tale om en kopi, men det skulle være klart nu. Korrekt at jeg var lidt for hurtig på aftrækkeren med de to Harald'er...jeg troede de var en, men nu har jeg fået repeteret årstallene for dem og nu burde det være præciseret - og forhåbentlig korrekt :-)
SvarSletTak!