Ankomst til Utrecht

Så er jeg startet på at forsøge at lave min egen blog. En helt ny og ukendt beskæftigelse for mig. Måske kan det være en måde, at holde jer alle sammen lidt opdateret med hvad der sker her – hvis I har tid og lyst til at følge med. Det kræver selvfølgelig også at jeg kan tage mig sammen til at opdatere den hyppigt, men det kan jo alt sammen komme an på en prøve.

De to første uger her i Utrecht har været lidt hårde. Dels er der et utal af praktiske ”problemer” og dels er der utrolig mange nye ting på universitetet. Det kræver også lige lidt tilvænning at alt sprog er på hollandsk eller engelsk. Med hensyn til det hollandske er det aktive ordforråd ikke helt så stort som jeg kunne ønske mig det, så det er svært at føre rigtige samtaler. Til gengæld synes jeg det går glimrende med at klare praktiske ting på hollandsk, som i supermarkeder, på posthus, ved køb af månedskort til bus, på kommunekontorer mm. Jeg tror bare det gælder om at få fundet et ordentlig hollandsk kursus her, og så ellers prøve at få øvet lidt – så kommer det aktive ordforråd vel ligeså langsomt. På fronten med de praktiske ting venter jeg stadig på det, der svare til et dansk personnummer. Uden det nummer er det svært at komme nogen vegne med bank, telefon, internet mm. Alting hænger sammen, nogen gange på en paradoksal måde, således at det faktisk er umuligt at gøre en ting, da det kræver at man har gjort en anden ting, som kræver, at man har gjort den første. Nå, men det hele går vel i orden engang.

Her de første to måneder bor jeg i en forstad til Utrecht, der hedder Zuilen. Den ligger om man så må sige i den modsatte ende af byen end universitetet, så jeg har et godt stykke på arbejde (tager to busser). Jeg har fundet ud af, at det er fordelagtigt at tage tidligt af sted hjemmefra om morgenen – dels kan man få en siddeplads i busserne og dels tager det faktisk noget kortere tid. Der er supermarked, posthus og et par butikker i en lille arkade to minutters gang fra hvor jeg bor – og ellers kan jeg jo få alt inde i centrum af Utrecht (der er en bus herfra direkte dertil). Det er en fordel at have været her før, i den forstand at det er let at finde en del ting, som man ellers kunne bruge meget tid på at løbe rundt efter. Dog må jeg indrømme, at jeg har haft lidt problemer med at finde rundt med busserne, men nu begynder jeg at få lidt overblik over det. Jeg deler en lille lejlighed med en pige fra Mexico. Jeg har mit eget (meget lille) værelse og så har vi fælles stue, køkken, toilet og bad. Lejligheden er opvarmet af gas, vandet er opvarmet af gas, alt er gas. Og jeg må indrømme at min begejstring for konceptet gas kan ligge på et meget lille sted (tænk at det skal komme fra mig, med min hang til methaniserings-reaktionen ;-))! I næste uge skulle vi gerne få en gasalarm, det har jeg i hvert fald sat i gang (tydeligvis miljøskadet kemiker…på den anden side, er det så hermed verificeret, at det er er skræmmende selv for en kemiker at have en permanent brændende gasflamme i et køkkenskab). Når jeg flytter, får jeg så en lille 2 værelseslejlighed for mig selv, ganske tæt beliggende på universitetet – mere herom senere (ja, jeg glæder mig til at flytte dertil og nej, jeg håber ikke, at der er gas der). Der er mange der har spurgt mig om mine boligforhold, så jeg tænkte at jeg kunne prøve måske at besvare nogle af spørgsmålene her. Spørgsmål og kommentarer er naturligvis meget velkomne.

På arbejdet er der mange nye ting, da jeg skal lave en anden slags forsøg, end jeg er vant til. Der er meget at gøre med såvel at sætte sig ind i litteraturen bag og at overveje hvordan forsøgene skal udføres. Det sidste kommer nok til at give nogle hovedbrud og taget noget tid. Jeg vil holde det arbejdsrelaterede lidt kort, da det ellers hurtigt bliver lidt kompliceret med kemien – det kan være lidt flere detaljer for folk der måtte være interesseret følger senere.

Da jeg kom til Holland var det meget koldt den første uge – mange af kanalerne var frosset til. Hollænderne elsker generelt at skøjte, og da det sjældent er mulig på naturlig is, vakte dette naturligvis begejstring. Nu er jeg jo selv mere ”Bambi på isen” end skøjteprinsesse, så jeg har afholdt mig fra andet, end at se på. Men jeg må nu sige at det var en oplevelse at se det, i det hele taget var her flot med frosne kanaler og træer med rimfrost – rigtig idyllisk vinterlandskab. Nu er det blevet lidt varmere (hvilket jeg er glad for, da der var meget koldt både i lejligheden og på arbejdet den første uge), så isen er smeltet. Vejrudsigten så langt øjet rækker står på gråt og skyet og regnfuldt vejr, i særdeleshed i weekenden.

Planen for weekenden er indkøb, forsøg på at klare flere af de praktiske gøremål og så at få slappet lidt af, så jeg er klar til en ny uge, forhåbentlig snart med fuld energi igen.