Den olympiske ild?!

I dag vil jeg vise et billede fra lejligheden i stedet for kun at vise fotos fra byen. Så her ses den evigt brændende flamme (i stil med den olympiske ild, som jo faktisk blev (gen)indført til de olympiske lege i Amsterdam, 1928...så det er en meget passende analogi?!?) i vores ene køkkenskab. Gas/røg-alarmen har vi ikke set noget til endnu.... men det kan jo komme.

Ellers muntre jeg mig stadig med papirer mm. Sidste nye udvikling er, at jeg nu skal til Amsterdam på et kontor til registrering der også. Detaljer herom, må jeg nok hellere udelade her, men jeg kan da fortælle at det er ikke noget der kan ske lige nu, da jeg først skal have tilsendt nogle blanketter, der skal udfyldes. Af succesfulde sager kan dog nævnes, at det i går lykkedes mig at få min fødselsattest accepteret på et kontor her i Utrecht. Den dukkede op efter at have været blevet borte i posten på vej tilbage fra Danmark...hvor den var sendt til, da der manglede et stempel på bagsiden.

Vejret i Utrecht er fint, koldt men med sol og blå himmel og dejlig lyst. Man kan tydelig mærke, at dagen er længere end i DK. I dag bed jeg mærke i at man kunne se "solnedgangsfarver" cirka kl 17:45, men okay, det er også meget lyst i vejret i disse dage, som sagt, så det begynder reelt at blive mørkt lidt før.

Runesten, Romerige og højde over havets overflade

Nå, nu begynder der at komme kække kommentarer om højden over havets overflade jeg befinder mig i. Så jeg må jo straks gå i forsvarsposition på flere fronter. For det første ved jeg da gerne pointere at jeg i Utrecht faktisk befinder mig på den ”gode side” af vandspejlet over havets overflade her, så der er ingen umiddelbar fare for oversvømmelse og drukning her (hvis man da lader være med at falde i kanalerne). For det andet vil jeg pointere at jeg ingenlunde befinder mig i ”Holland” (en sådan påstand ville folk her i Utrecht ikke blive glade for at høre). Nederlandene består af 12 provinser (heriblandt Nord-Holland og Syd-Holland), men ja altså også ti andre. Byen Utrecht ligger i provinsen Utrecht…og dermed i særdeleshed ikke i Holland ;-) Så summa summarum har vi ikke større problemer med at måle højden på ting, end man har i f.eks. Danmark, hvor at vælge et helt tilfældigt eksempel. Men naturligvis må man jo definere et nulpunkt, og mon ikke man generelt gør det ved jordens overflade;-) Nu hvor jeg forhåbentlig har overbevist alle om at kirketårnet kan måles, og faktisk er 112 m højt (fra bund til top) kan jeg jo passende fortælle lidt videre om hvad jeg laver. Jeg var inde i centrum igen i dag og gå en lang tur. Ganske tæt på tårnet, ved udgangen fra den gamle klostergård (se billede) findes glimrende bevis for at jeg ikke er den første dansker i landet. Faktisk står her en kopi af en Harald Blåtands Jyllinge runesten (se billede) der kan relateres til de danske vikinger Roriks og hans bror Haralds tilstedeværelse her (altså ikke NU, men tidligere). Vikingerne hærgede Dorestad, en vigtig by på det tidspunkt, beliggende i provinsen Utrecht. Bevæger man sig 100 m væk fra runestenen støder man på et mindesmærke (se det sidste billede), der markerer hvor romerrigets nordlige grænse gik til (det har været barske tider med både folk fra romerriget og vikinger, så jeg er sikker på at lokalbefolkningen også kan lære at håndtere mig, når de er vant til alt det andet).
Grunden til at jeg siger ”lære at håndtere mig” leder hen på ugens genvordigheder på kommunekontorer etc. Jeg havde jo stadig ikke modtaget mit personnummer, og følte at tiden var inde til at prøve at gøre noget ved det. Det var et meget heldigt træk, for der var intet sket i sagen. Min bunke med papirer lå bare og lå, men blev da heldigvis fundet efter en lidt nervepirrende uro, hvor alt tydede på de var bortkommet. Nu tror jeg dog at der er håb om, at jeg modtager de vigtige papirer indenfor en overskuelig tid. Samtidig var en af damerne på kommunen så venlig at hun skrev mit personnummer ned på en lap papir, så nu har jeg påbegyndt de nødvendige manøvrer med bank, sygeforsikring etc. Der er dog visse ting jeg ikke kan gøre før jeg modtager det officielle brev med nummeret i, så jeg venter i og for sig stadig – dog er det rart at ane et minimum af progression.
Det er også lykkedes at finde et hollandsk kursus, tror jeg. Det starter allerede i ugen vi går ind i – eller også har det hele tiden været i gang, det er så lidt uvist. Nu har jeg i hvert fald talt med såvel hendes der organiserer kurserne og læreren og fået lov at springe på holdet. Der er så lige lidt øvelser etc. Der skal læses op inden, så jeg får en travl dag med det i morgen og måske et par travle aftener. Det bliver meget rart at komme i gang med noget systematisk undervisning, og måske en god måde at lære nye mennesker at kende på, hvis det er en lille gruppe.
Efter 2 dage med permanent øsregn (og så meget vind at paraplyen naturligvis ikke kunne bruges, således at man blev gennemblødt hver gang man gik ud), er det blevet tørvejr. Det meste af dagen i dag har det dog været gråt og skyet, men dog med enkelte glimt af solen. Uanset hvad er det da rart at det ikke regner, det gør det noget mere tillokkende at komme ud og se lidt og få lidt frisk luft.

Gråt og regnfuldt – sådan er vejret her i Utrecht i dag. Weekendens vejr var heller ikke alt for overbevisende, men det var da muligt at komme lidt ud og se og på tingene, hvis man undgik bygerne. Jeg var på rundtur i byen, hvor jeg fik set mange af de kendte ting, fra sidst jeg var her. Jeg fik også et par praktiske ting fra hånden, men de vigtigste lader stadig vente på sig. Et indkøb af en paraply viste sig også at være et smart træk. Jeg havde godt nok regntøj med i kufferten, men det er nu dejlig let at have en paraply i tasken i stedet for altid at skulle have regntøj med.
Jeg har fået efterspørgsler på flere billeder, så her følger et par enkelte til. På et af billederne ses tårnet fra domkirken i Utrecht. Det vil jeg vælge at vise som noget af det første, fordi det er byens varetegn, og sandsynligvis en af de første ting man vil se, hvis man kommer hertil. Det er det højeste tårn her i Nederlandene (112 m højt). Der er en fantastisk udsigt der oppe fra, ved jeg fra tidligere. Jeg har endnu ikke været der oppe i denne omgang - det må vente, til det bliver lidt varmere i vejret. Tårnet kan man i sagens natur se fra store dele af byen, så det kan være med til at give en vis form for retningsfornemmelse hvis man er blevet væk ;-) Som kuriositet kan det nævnes at tårnet er adskilt fra kirken efter en storm i 1674, der væltede midterstykket af kirken. Grundet byggesjusk (spinke spare, længe vare...eller måske netop ikke?!) var kun tårnet og den fjerneste del af kirken bygget og understøttet ordentlig. Kirken er aldrig blevet bygget sammen igen, så de to dele er nu adskilt af en plads (Dom Plein, et af billederne viser den anden del af kirken og giver en fornemmelse af pladsen). Der er 14 klokker i tårnet, og man hører dem hyppigt når man går rundt i byen i form af små klokkespil. Af og til, ved specielle lejligheder, er alle klokker i sving, organiseret af en gruppe mennesker ”Utrecht Klokkenluiders Gilde” og deres hårde arbejdsindsats i bogstaveligste fald (den største klokke vejer 32000 kg). Tårnet er beliggende i centrum af byen, tæt på ”Oude Gracht” – den gamle kanal. Det er et utrolig hyggeligt område, med butikker, cafeer og liv. På det ene af billederne skulle man gerne kunne få et lille indtryk af kanalen set fra yderkanten af byen, ind mod centrum (tårnet ses også). Det var så starten på en lille rundtur i Utrecht. Mere vil følge….

Vinterdage

Et par billeder.

Skøjteløbere på isen på en af de store kanaler, der er rundt om byen.

Her bor jeg... første sal, andet vindue fra venstre i det hus man kan se i sin helhed, er vores stue.

Ankomst til Utrecht

Så er jeg startet på at forsøge at lave min egen blog. En helt ny og ukendt beskæftigelse for mig. Måske kan det være en måde, at holde jer alle sammen lidt opdateret med hvad der sker her – hvis I har tid og lyst til at følge med. Det kræver selvfølgelig også at jeg kan tage mig sammen til at opdatere den hyppigt, men det kan jo alt sammen komme an på en prøve.

De to første uger her i Utrecht har været lidt hårde. Dels er der et utal af praktiske ”problemer” og dels er der utrolig mange nye ting på universitetet. Det kræver også lige lidt tilvænning at alt sprog er på hollandsk eller engelsk. Med hensyn til det hollandske er det aktive ordforråd ikke helt så stort som jeg kunne ønske mig det, så det er svært at føre rigtige samtaler. Til gengæld synes jeg det går glimrende med at klare praktiske ting på hollandsk, som i supermarkeder, på posthus, ved køb af månedskort til bus, på kommunekontorer mm. Jeg tror bare det gælder om at få fundet et ordentlig hollandsk kursus her, og så ellers prøve at få øvet lidt – så kommer det aktive ordforråd vel ligeså langsomt. På fronten med de praktiske ting venter jeg stadig på det, der svare til et dansk personnummer. Uden det nummer er det svært at komme nogen vegne med bank, telefon, internet mm. Alting hænger sammen, nogen gange på en paradoksal måde, således at det faktisk er umuligt at gøre en ting, da det kræver at man har gjort en anden ting, som kræver, at man har gjort den første. Nå, men det hele går vel i orden engang.

Her de første to måneder bor jeg i en forstad til Utrecht, der hedder Zuilen. Den ligger om man så må sige i den modsatte ende af byen end universitetet, så jeg har et godt stykke på arbejde (tager to busser). Jeg har fundet ud af, at det er fordelagtigt at tage tidligt af sted hjemmefra om morgenen – dels kan man få en siddeplads i busserne og dels tager det faktisk noget kortere tid. Der er supermarked, posthus og et par butikker i en lille arkade to minutters gang fra hvor jeg bor – og ellers kan jeg jo få alt inde i centrum af Utrecht (der er en bus herfra direkte dertil). Det er en fordel at have været her før, i den forstand at det er let at finde en del ting, som man ellers kunne bruge meget tid på at løbe rundt efter. Dog må jeg indrømme, at jeg har haft lidt problemer med at finde rundt med busserne, men nu begynder jeg at få lidt overblik over det. Jeg deler en lille lejlighed med en pige fra Mexico. Jeg har mit eget (meget lille) værelse og så har vi fælles stue, køkken, toilet og bad. Lejligheden er opvarmet af gas, vandet er opvarmet af gas, alt er gas. Og jeg må indrømme at min begejstring for konceptet gas kan ligge på et meget lille sted (tænk at det skal komme fra mig, med min hang til methaniserings-reaktionen ;-))! I næste uge skulle vi gerne få en gasalarm, det har jeg i hvert fald sat i gang (tydeligvis miljøskadet kemiker…på den anden side, er det så hermed verificeret, at det er er skræmmende selv for en kemiker at have en permanent brændende gasflamme i et køkkenskab). Når jeg flytter, får jeg så en lille 2 værelseslejlighed for mig selv, ganske tæt beliggende på universitetet – mere herom senere (ja, jeg glæder mig til at flytte dertil og nej, jeg håber ikke, at der er gas der). Der er mange der har spurgt mig om mine boligforhold, så jeg tænkte at jeg kunne prøve måske at besvare nogle af spørgsmålene her. Spørgsmål og kommentarer er naturligvis meget velkomne.

På arbejdet er der mange nye ting, da jeg skal lave en anden slags forsøg, end jeg er vant til. Der er meget at gøre med såvel at sætte sig ind i litteraturen bag og at overveje hvordan forsøgene skal udføres. Det sidste kommer nok til at give nogle hovedbrud og taget noget tid. Jeg vil holde det arbejdsrelaterede lidt kort, da det ellers hurtigt bliver lidt kompliceret med kemien – det kan være lidt flere detaljer for folk der måtte være interesseret følger senere.

Da jeg kom til Holland var det meget koldt den første uge – mange af kanalerne var frosset til. Hollænderne elsker generelt at skøjte, og da det sjældent er mulig på naturlig is, vakte dette naturligvis begejstring. Nu er jeg jo selv mere ”Bambi på isen” end skøjteprinsesse, så jeg har afholdt mig fra andet, end at se på. Men jeg må nu sige at det var en oplevelse at se det, i det hele taget var her flot med frosne kanaler og træer med rimfrost – rigtig idyllisk vinterlandskab. Nu er det blevet lidt varmere (hvilket jeg er glad for, da der var meget koldt både i lejligheden og på arbejdet den første uge), så isen er smeltet. Vejrudsigten så langt øjet rækker står på gråt og skyet og regnfuldt vejr, i særdeleshed i weekenden.

Planen for weekenden er indkøb, forsøg på at klare flere af de praktiske gøremål og så at få slappet lidt af, så jeg er klar til en ny uge, forhåbentlig snart med fuld energi igen.