Sinterklaas er en fest i Holland, der overgår jul når det kommer til gaver og slik og digte, sange og den slags. Det fejres om aftenen d. 5 december eller om dagen d. 6 december. Sinterklaas kommer sejlende (klædt som vores julemand) med sine hjælpere, Swarte Piet (sorte negere i spraglet tøj) fra Spanien med dampskib. De to første billeder viser lidt indtryk fra havnen i Rotterdam hvor han kom sejlende til. De næste par billeder viser lidt oppyntning i anledning af festen. De søde børn får gaver af Sinterklaas (ledsaget af digte), mens de uartige bliver puttet i en sæk... Børnene putter gulerødder i deres sko til Sinterklaas hest (som han ridder rundt på når han bringer gaver rundt), så gulerødderne bliver så substitueret med gaver og slik. En tradition er, at man får et chokoladebogstav - begyndelsesbogstav på ens fornavn. Og som i kan se (på det sidste af de ikke særlig vellykkede billeder, jeg fik ikke taget så mange billeder, det var lidt dumt) fik jeg også et A og er tydeligvis ikke sendt til Spanien, ergo kan vi slutte at jeg har været en sød og artig pige?! Sinterklaas er helgenfesten for sankt Nikolaus, en biskop fra Myra (Tyrkiet), så hvorfor han nu kommer sejlende fra Spanien, kan jeg ikke helt redegøre for, men det gør han altså (jeg så selv skibet, så det MÅ være sandt). Men det er en stor sag her ogg der er mange lækre spiselige sager, det er jo aldrig at foragte. Og at fejre Sinterklaas her og jul i Danmark er en god kombination synes jeg.
søndag den 13. december 2009
Abonner på:
Kommentarer (Atom)